Nordic IT
Nordic IT har gennem de sidste 10 år markedsført satellitkommunikation
til primært shippingbranchen men også diverse terrestriske kommunikationsservices
til det generelle marked.
Fakturaprocessen / Billing System
Vi har tidligere fået udført faktureringsopgaven via et russisk datterselskab,
hvor man på basis af CDR filer(customer data records) fra underleverandører af
de forskellige services, har genereret månedlige fakturaer til ca. 350 kunder
med specifikationer på opkald omfattende i alt ca. 10.000 sider.
Kundernes krav til specifikationer:
Vores kunder har gennem de sidste år stillet større og større krav til vores
specifikationer og fakturalayout. Disse krav lod sig kun vanskeligt implementere
af vores russiske datterselskab, ligesom vi også ønskede at faktureringen var
fuldt integreret i vores administrative C5 løsning.
Derfor undersøgte vi markedet, for en integration til C5's faktureringssystem,
en integration der kunne opfylde vores specielle behov uden begrænsninger til de
import-formater vi modtager CDR-filer i, og gøre os uafhængige af underleverandører.
Valg af løsning:
Valget faldt på soft partner as, som både omkostningsmæssigt og kompetencemæssigt
udskilte sig markant fra konkurrenterne, soft partner havde også udført en lignende
opgave tidligere.
Projektforløbet har i alle henseender været en positiv oplevelse, med overholdelse
af alle tidsterminer, et engagement og forståelse af systemkrav, som sjældent ses.
Systemet har været i drift i mere end tre måneder, det fungerer fejlfrit med den
indbyggede fleksibilitet, som gør det muligt for vores administrative personale, at
forestå hele den månedlige fakturering fra indlæsning af CDR filer, udformning af
kundespecifikke fakturaer, samt udskrivning og automatisk bogføring. Hele processen
tager kun få timer hvilket har givet afdelingen en væsentlig produktivitetsforøgelse.
soft partner as har udført opgaven til fuld tilfredshed, og vi kan kun på
det varmeste anbefale dem til andre.
Anton Caspersen
Direktør Nordic IT

